Lukas crowd web

Af Birgit Waltenburg, 13. august 2019

Eventmarkedsføring i 100 sociale touch points

Vi kender alle Jyske Bank Boxen fra højt profilerede events som koncert med Lady Gaga, VM i kvinde- og herrehåndbold og børnenes MGP. Men det er blot en lille del af, hvad MCH-koncernen har at tilbyde. Oveni hatten kommer også arrangementer i MCH Arena, MCH Messecenter Herning og MCH Herning Kongrescenter.

Her holdes sammenlagt over 300 arrangementer årligt, så der er intet at sige til, at afdelingen for kommunikation, marketing og presse har meget at se til.

Med så mange forskelligartede arrangementer og tilhørende målgrupper giver det mening at tænke hvert event som sit eget brand, især de tilbagevendende messer, som koncernen har årelang erfaring med. Det betyder, at hver messe bliver drevet af sit eget team og har sin egen identitet og kommunikationskanaler.

Det lyder umiddelbart som noget af en mundfuld, men Torben Asboe-Kølbæk, kommunikationschef og hans kollega Maria J. Hansen, som er ansvarlig for koncernens sociale kanaler, har allerede fra start gjort sig klart, at micro management ikke er måden at lede de individuelle teams på:

”At skulle kvalitetssikre 100 touch points – mange med opdateringer flere gange om dagen – det har vi ikke ressourcer til. Derfor arbejder Maria og jeg efter rollebetegnelsen ’spillende trænere’,” siger han.

”Træner-delen består i at gøre alt, hvad vi kan for at rådgive og kompetenceudvikle medarbejderne i de enkelte teams. Det sker gennem månedlige kurser og erfaringsudveksling mellem de forskellige teams. På den måde bliver kvaliteten af deres arbejde hele tiden optimeret.”

Men trænerne kommer også selv i kamp: ”Den spillende del af trænerrollen træder i kraft for de teams, som tidsmæssigt er tæt på deres event,” forklarer Torben Asboe-Kølbæk. ”De begynder at få virkeligt travlt med alle de praktiske ting, der relaterer sig til eventet, og har pludselig ikke tid til også at opdatere de sociale medier. Dér træder Maria ind og supplerer kommunikativt på det enkelte event – fra 14 dage før og også under.”

Det er især de seneste tre år, at sociale medier for alvor er blevet et fokusområde i MCH’s kommunikation. Indtil da lå en meget stor del af markedsføringen i de redaktionelle medier – dagblade og magasiner – men for kommunikationslederen var det vigtigt, at man begyndte at skærpe målgruppekommunikationen, og her var sociale medier den oplagte platform.

”Generelt set er vi gået fra at skyde med spredehagl til at bruge sigtekorn. Det er en helt bevidst strategi. Fx med en messe som ’Ferie for alle’. Den indeholder jo mange forskellige målgrupper,” siger Torben Asboe-Kølbæk.

”Man skal huske på, at medie- og kundebilledet er blevet meget mere fragmenteret de seneste år, og vi oplever, at det kræver en større indsats fra vores side at ramme den rigtige målgruppe med det rigtige indhold, uddyber Torben Asboe-Kølbæk.

 

Kilde: infomedia

Eventbranchen

EB1 Okt19 forside1

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Nordic Event
  • Teknikken bag
  • GoodiePack
  • Mad til event
  • Få max synlighed

Læs alt lige her

Nyhedsbrev

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for eventbranchen.

Tilmeld dig allerede i dag her

Nyt Magasin

Vil du læse spændende historier fra eventbranchen, så glæd dig til at læse vores nye digitale magasin, Eventbranchen.

Det eneste, du skal gøre for at modtage magasinet, er at tilmelde dig vores nyhedsmail.

Det gør du lige her

Alt om Livelyd

Har du brug for mere viden om lydteknik på events og koncerter?

Så er Alt om Livelyd til dig!

Bestil bogen her

Succes med video

Vil du vide mere om at optage video med et digitalkamera?

Så finder du en masse gode tips & tricks i bogen 'Succes med video'.

Bestil bogen her