Vikingbus ledelse 2021

De oprindelige ejere og kommende direktører i Vikingbus (fra venstre mod højre) Peter Papuga, Carsten Papuga, Lars Larsen samt adm. direktør Mogens Pedersen. Foto: VIKINGBUS / Bjarke Ørsted.

Af Birgit Waltenburg, 3. May 2021

Fusion godkendt af konkurrencemyndighederne

Konkurrencerådet har netop godkendt fusionen af de fire busselskaber – Egon’s A/S, Larsenbus ApS, Papuga A/S og Papuga Bus A/S under navnet VIKINGBUS, som med cirka 450 busser og 775 medarbejdere bliver en af Danmarks største operatører.

”Siden vi annoncerede vores planer om at etablere det nye VIKINGBUS, har vi forberedt os på at blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for både mindre og større kunder. Med myndighedernes godkendelse kan vi sætte ekstra fart på sammenlægningen og udviklingen af VIKINGBUS. Vi ved af erfaring, at vores kunder lægger stor vægt på geografisk nærhed og fleksibilitet, og det er netop nogle af de ting, som vi har opnået ved at etablere VIKINGBUS, og som vi vil bygge videre på,” siger Mogens Pedersen, der bliver adm. direktør i VIKINGBUS.

Stordrift med lokal forankring

Realiseringen af det nye VIKINGBUS gør det muligt at præsentere kunder for branchens bredeste geografiske dækning, der tager afsæt i ni lokalt forankrede kontorer i København, Køge, Slagelse, Kalundborg, Vordingborg, Vejle, Kolding, Skjern og Aarhus. Den lokale tilstedeværelse, og mulighederne for at kunne tilbyde kunderne en endnu mere varieret busflåde, giver sammen med andre synergier VIKINGBUS en række stordriftsfordele, som vil være til gavn for miljø, klima og medarbejdere.

Den brede geografiske dækning og en stor og fleksibel busflåde gør det f.eks. muligt at optimere ruteplan-lægning og begrænse kørsel med tomme busser, så VIKINGBUS kan tilbyde en mere grøn og bæredygtig transport. Ligeledes ventes VIKINGBUS at opnå stordriftsfordele ved indkøb af busser, brændstof og reserve-dele samt fælles IT- og økonomi-systemer, markedsføring, administration og forretningsudvikling 

”VIKINGBUS har et stort potentiale, som vi glæder os til at udvikle og realisere i samarbejde med en erfaren og dedikeret topledelse. Kombinationen af en daglig ledelse med solid operationel erfaring og Polaris, der er en finansiel og strategisk stærk partner, gør, at vi har stor tillid til – og forventning om – at VIKINGBUS vil blive en endnu mere betydende aktør i både Danmark og internationalt,” siger Søren Jespersen, bestyrelses-formand i VIKINGBUS.

De fire oprindelige ejerledere er fortsat dybt engageret i VIKINGBUS og udgør virksomhedens daglige ledelse:

  • Mogens Pedersen, tidl. direktør for Egon’s A/S, bliver adm. direktør for VIKINGBUS.
  • Lars Larsen, tidl. direktør for Larsenbus ApS, bliver ansvarlig for busaktiviteter i Østdanmark. 
  • Peter Papuga, tidl. direktør for Papuga Bus A/S, bliver ansvarlig for busaktiviteter i Vestdanmark. 
  • Carsten Papuga, tidl. direktør for Papuga A/S, bliver ansvarlig for indkøb og udbud samt ISO-certificering.

Du kan møde VIKINGBUS på Event Expo i Lokomotivværkstedet 13. - 14. oktober 2021.

SE MERE HER

Eventbranchen

EB 1a 21

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Visuelle oplevelser
  • Hybridmøder
  • Streaming
  • Eventteknologi
  • Nyt eventformat
  • Forlæng dit event

Læs alt lige her

Nyhedsbrev

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for eventbranchen.

Tilmeld dig allerede i dag her

Nyt Magasin

Vil du læse spændende historier fra eventbranchen, så glæd dig til at læse vores nye digitale magasin, Eventbranchen.

Det eneste, du skal gøre for at modtage magasinet, er at tilmelde dig vores nyhedsmail.

Det gør du lige her

Alt om Livelyd

Har du brug for mere viden om lydteknik på events og koncerter?

Så er Alt om Livelyd til dig!

Bestil bogen her

Succes med video

Vil du vide mere om at optage video med et digitalkamera?

Så finder du en masse gode tips & tricks i bogen 'Succes med video'.

Bestil bogen her