HORISONT Hotel Konference ved Aarhus

Af Birgit Waltenburg, 22. juli 2021

HORISONT Hotel & Konference får ny F & B chef med 20 års erfaring

Den 1. august 2021 tiltræder René Due Jessen som ny F & B chef på det kendte hotel- og konferencested HORISONT, som ligger lidt uden for Aarhus. 38-årige René Due Jessen kommer med mere end 20 års erfaring i bagagen fra hotel- og restaurantbranchen, hvor han har siddet i ledende F & B stillinger hos Radisson hotellerne i Silkeborg og Aarhus, MCH Herning, Malling Kro, m.fl. Den nye F & B chefs opgaver bliver bl.a. at fortsætte udviklingen og sikre fornyelsen af både køkkenet og restauranten på hotellet. Han skal være med til at styrke samspillet og samarbejdet mellem medarbejdergrupperne og sammen med de to teams sikre gæsterne en god oplevelse. F & B chefen bliver en del af hotellets ledergruppe og afløser hotellets tidligere F & B chef gennem mange år, Rolf Imhof.

"Udviklingen på F & B området går stærkt og gæsternes ønsker til forplejning og service skærpes mere og mere, hvilket vi som hotel- og konferencested skal være yderst bevidste om. Vores mødegæster har i dag mange forskellige ønsker og behov til forplejningen i forbindelse med et møde eller en konference. Vi skal bl.a. tage højde for allergier, flere bliver vegetarer eller veganere og rigtig mange går op i råvarernes oprindelse eller har stor fokus på økologi, etc. Det stiller større krav til vores forplejning og netop derfor har det været utroligt vigtigt for os at finde den helt rette profil til at varetage vores F & B område på hotellet. Vi ønskede en profil med stor erfaring og med spidskompetencer inden for både mad og service, og det har vi netop fundet i René, som har mange års erfaring fra begge områder. Jeg er overbevist om, at René vil være med til at fortsætte den positive udvikling af vores køkken og fremover sikre, at både køkken og service spiller sammen. Jeg ser meget frem til at byde René velkommen til HORISONT og til vores samarbejde," udtaler Hotelchef Casper Bock.

"Jeg glæder mig utroligt meget til mit nye job hos HORISONT Hotel & Konference og til at blive en del af de dygtige teams på stedet. Og netop opgaven med at lede begge afdelinger på hotellet ser jeg virkelig meget frem til. Rent ledelsesmæssigt er jeg en ubetinget teamrytter, som ønsker en tæt dialog med mine medarbejdere, og hvor vi alle har respekt for hinandens arbejdsområder og kompetencer. Jeg lytter af natur meget gerne til ideer og forslag og tror på, at når vi løfter i flok, får vi det allerbedste resultat. Derudover er det også vigtigt for mig at kigge på de enkelte personer i teamet og løfte den eller de medarbejdere, som jeg ser et potentiale hos og som ønsker nye udfordringer eller udvikling. Sammen med de to teams glæder jeg mig til at fortsætte udviklingen af F & B området på HORISONT og være med til at give vores gæster den allerbedste oplevelse hos os både gastronomisk og servicemæssigt, siger René Due Jessen.

Eventbranchen

EB2 21 forside NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Hotel Koldingfjord
  • GoodiePack
  • More Than Event
  • Relevante møder
  • Forlæng dit event

Læs alt lige her

Nyhedsbrev

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for eventbranchen.

Tilmeld dig allerede i dag her

Nyt Magasin

Vil du læse spændende historier fra eventbranchen, så glæd dig til at læse vores nye digitale magasin, Eventbranchen.

Det eneste, du skal gøre for at modtage magasinet, er at tilmelde dig vores nyhedsmail.

Det gør du lige her

Alt om Livelyd

Har du brug for mere viden om lydteknik på events og koncerter?

Så er Alt om Livelyd til dig!

Bestil bogen her

Succes med video

Vil du vide mere om at optage video med et digitalkamera?

Så finder du en masse gode tips & tricks i bogen 'Succes med video'.

Bestil bogen her