Konference afholdt med Covid19 afstand
Kan det lade sig gøre at afholde en stor konference for 450 gæster i sikre og trygge rammer lige nu? Ja, det beviste CPH Conference, der tog højde for blandt andet skiltning, indeklima og gruppeinddeling af gæster ved en stor konference i Øksnehallen.
”Vi havde en helt igennem fantastisk afvikling med 450 gæster fra en stor dansk interesseorganisation,” fortæller Caroline Koren Raffensøe, projektleder i Øksnehallen, en del af CPH Conference i København.
I tæt samarbejde med arrangøren og CPH Conferences faste leverandører, planlagde konference-teamet fra Øksnehallen en eftermiddag, hvor de ikke alene tog udgangspunkt i de officielle regler og guidelines, men også fik alt det med, som kunden ønskede sig.
”Jeg er uden tvivl blevet klogere på mulighederne, i en tid der kræver, at vi tænker anderledes. Billederne taler for sig selv, men vi deler selvfølgelig gerne ud af vores viden,” slutter Caroline.
Dagen bød bl.a. på
-
Hybrid-arrangement: Live-stream fra plenum til kundens hjemmeside
-
Skiltning og afmærkninger så ingen var i tvivl om afstand, retninger og regler
-
Indretning med god plads imellem de siddende gæsterne, både i plenum og pauseområder
-
Gruppeinddeling af gæster i de afmærkede områder – alle vidste på forhånd hvor de hørte til, og vi undgik unødig kødannelse
-
Emballeret pauseforplejning og udskænkning fra afskærmede barer
Kilde: DKBS, Danske Konferencecentre